Hvad er traumer
Psykologiske traumer er hændelser og perioder, som sætter et kraftigt aftryk i vores sind. Resultatet er ofte stor mistrivsel. Sindet er psyken, kroppen og vores relationelle kontakt med omverdenen.
Flere af os går rundt med uforløste traumer, som udenfor vores bevidsthed påvirker vores liv. Det kan være for længst glemte hændelser eller perioder, eller det kan være noget vi konstant bliver mindet om, men ikke ved hvordan vi skal forholde os til.
En traumereaktion består af sansninger, følelser, kropsfornemmelser, billeder og selvopfattelser. Disse reaktioner kan drive rundt i sindet som forlist vraggods, som påvirker vores liv i dag. Når vi har haft en opvækst og været udsat for hændelser og perioder som på tidspunktet var u-rummelige, så bliver de i stedet lagret i indre kølebokse, hvor de kan ligge i uendelig tid.
Fremadrettet mærker vi eftervirkningerne af uforløste traumer ved eksempelvis angst, depression, en konstant følelse af tristhed eller opgivelse. Usikkerhed på sig selv, en ulidelig vrede, negative selvopfattelser såsom "Jeg er uelskelig", "Jeg magter ikke livet", "Jeg er værdiløs", "Man kan kun stole på sig selv" etc.
Traumer kan deles op i to overordnede kategorier. Choktraumer og udviklings/komplekse traumer.
Tilknytnings/komplekse traumer
Tilknytnings og komplekse traumer, er navnet på hændelser som er længerevarende eller af gentagne karakter. Til forskel fra enkeltstående traumer, er et komplekst traume ofte uden en specifik start og slutning, fordi der kan være mange oplevelser som har rystet en over en længere periode. Komplekse traumer kan være hændelser fra perioder i ens barndom, ungdom eller voksenliv. Det kan være fysisk og psykisk vold, sygdom i hjemmet, seksuelt misbrug og overgreb, følelsesmæssigt omsorgssvigt, nedladende og kritisk adfærd fra omsorgsgivere, et utrygt barndomshjem, mobning, skilsmisse osv. Et tilknytningstraume kan også forekomme, ved konsekvent at blive misforstået af sine forældre/omsorgsgivere, hvilket er typisk ved forældre med misbrug eller psykisk sygdom. Komplekse traumer kan også forekomme i voksenlivet, hvis man lever i et fysisk eller psykisk voldeligt parforhold. Ved tilknytningstraumer er man nødvendigvis ikke i livsfare, i stedet er det ens eksistens og tro på sig selv som er i fare. Dette påvirker ens senere identitetsfølelse og måden man indgår i relationer i voksenlivet. Det er normalt at have tanker som ”Jeg fortjener ikke nogen” ”Jeg er ligegyldig” ”Jeg er uelskelig” når man har oplevet svigt i barndommen. Komplekse traumer påvirker således vores følelsesliv, vores selvbillede og vores relationer og kan give angst og depression ind i voksenlivet. Med tiden kan disse symptomer også blive til Kompleks-PTSD.
Traumeterapi for komplekse traumer
Kompleks PTSD er i sin mest basale form en relationel krænkelse, som forstyrrer vores følelse af tillid og sikkerhed i verden og begrænser adgangen til glæde, ro, stabilitet og forbindelse til andre. Vi har alle oplevet forskellen mellem at være alene og være ensom, eller at tilbringe tid alene med tilfredshed versus at føle sig isoleret og længes efter en form for forbindelse. Det ene giver mulighed for en fredelig intern forbindelse, som er meget forskelligt fra den smerte, isolation og løsrivelse, der ledsager relationelle traumer. Igennem behandling af relationelle traumer kan vi forløse vores tidlige sår, hvilket muliggør indre ro, livsglæde og en tryg forbindelse til andre.
Choktraumer
Choktraumer er kendetegnet ved at være enkeltstående begivenheder som ryster en. Det er hændelser hvor man har oplevet at ens liv, eller andres har været i fare. Selve oplevelses-aspektet betyder, at hvis ens sind oplever man er i alvorlig fare giver det en reaktion, også selvom hændelsen objektivt ikke er livstruende. Et choktraume har oftest en klar tidsmæssig start og afslutning. Eksempler på choktraumer kan være trafikuheld, andre former for uheld, overfald, vold, overgreb, operationer i sygehusvæsnet, sygdom, dødsfald, mobning, krig, katastrofer, Listen kan fortsætte. En grundlæggende reaktion er frygt. Frygt aktiverer en overlevelsesrespons, som er kodet til at man enten reagere i enten kamp, flugt, frys eller kollaps. Symptomerne efter et choktraume hænger sammen med at overlevelsesresponsen stadig er aktiv, selvom faren er drevet over. Ens sind stopper tiden hvor traumet fandt sted, og låser en mere eller mindre fast i overlevelsesresponsen. Dette giver en række symptomer såsom konstant vagtsomhed (en oplevelse af hele tiden at være i fare), mareridt, flashbacks, uro i kroppen, utryghed, søvnløshed, følelsesudbrud, undgåelsesadfærd, angst og depression. Med tiden kan disse symptomer blive til PTSD (post-traumatisk-stress-respons)
Traumeterapi for enkeltstående hændelser
Da et traume er reaktionen på en hændelse som overvælder os, så handler terapien om at få efterreaktionen ud af sindet. Når vi kan få sindet tilbage i harmoni ovenpå et traume, sker det fordi vi har afsluttet kapitlet omkring traumet, alle de kropslige og kognitive efterreaktioner vil forsvinde, fordi kroppen endeligt fuldt og helt føler sig i sikkerhed igen. Heling opstår som klarhed, overskud, ro og en oplevelse af at komme tilbage til sig selv igen og mestre sit liv. Jeg anvender blandt andet bilateral stimulation som udspringer af EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing). WHO har anerkendt denne terapiform som en af de bedste behandlingsterapier til behandling af især traumerelaterede lidelser

