Hvad er traumer

Psykologiske traumer er hændelser og perioder som sætter et kraftigt aftryk i vores sind, med et resultat af ofte stor mistrivsel. Sindet er psyken, kroppen og vores relationelle kontakt med omverdenen.
Flere af os går rundt med uforløste traumer, som udenfor vores bevidsthed påvirker vores liv. Det kan være for længst glemte hændelser eller perioder, eller det kan være noget vi konstant bliver mindet om, men ikke ved hvordan vi skal forholde os til.
En traumereaktion består af sansninger, følelser, kropsfornemmelser, billeder og selvopfattelser.
Disse reaktioner kan drive rundt i sindet som forlist vraggods, som påvirker vores liv i dag. Når vi har haft en opvækst og været udsat for hændelser og perioder som på tidspunktet var u-rummelige, så bliver de i stedet lagret i indre kølebokse, hvor de kan ligge i uendelig tid. Fremadrettet mærker vi eftervirkningerne af uforløste traumer ved eksempelvis angst, depression, en konstant følelse af tristhed eller opgivelse. Usikkerhed på sig selv, en ulidelig vrede, negative selvopfattelser såsom "jeg er uelskelig" "jeg magter ikke livet" Jeg er værdiløs" "Man kan kun stole på sig selv" etc.  
Traumer kan deles op i to overordnede kategorier. Choktraumer og udviklings/komplekse traumer. 

Udvikling/komplekse traumer

Udviklings/komplekse traumer eller tilknytningstraumer, er navnet på hændelser som er længerevarende eller af gentagne karakter. Til forskel fra enkeltstående traumer, er et komplekst traume ofte uden en specifik start og slutning, fordi der kan være mange oplevelser som har rystet en over en længere periode. Komplekse traumer kan være hændelser fra perioder i ens barndom og/eller ungdom. Det kan være fysisk og psykisk vold, sygdom i hjemmet, seksuelt misbrug og overgreb, følelsesmæssigt omsorgssvigt, nedladende og kritisk adfærd fra omsorgsgivere, mobning, dødsfald i den nærmeste familie, skilsmisse osv. Et udviklingstraume kan også forekomme, ved konsekvent at blive misforstået eller glemt af sine forældre/omsorgsgivere, hvilket er typisk ved forældre med misbrug eller psykisk sygdom. Komplekse traumer kan også forekomme i voksenlivet, hvis man lever i et fysisk eller psykisk voldeligt parforhold. Ved udviklingstraumer er man nødvendigvis ikke i livsfare, i stedet er det ens identitet, eksistens og tro på sig selv som er i fare. Grundlæggende har et barn brug for trygge og stabile forældre. Et barn er fuldstændig afhængig af sine forældre for at overleve, så ved utryghed i hjemmet, bliver barnet nødt til at tilpasse sig livsvilkårene. Det betyder at et barn altid vil bevare et billede af forældrene som gode, og gøre sig selv forkert. Et barn tænker ubevidst ”Når de behandler mig dårligt, så må det være mig, der er noget galt med" Barnet føler sig forkert/dum/værdiløs, fordi så er der i det mindste håb for forandring. ”Jeg skal bare ændre mig nok, så får jeg kærlighed igen” På denne måde bliver skammen som barnet bærer på en vigtig overlevelsesstrategi for at kunne navigere i hjemmet. Problemet er at oplevelsen fra den gang hænger fast i sindet i tidslommer og påvirker os i senere relationer i voksenlivet og i vores identitetsfølelse. ”Jeg fortjener ikke nogen” ”Jeg er ligegyldig” ”Jeg er uelskelig” osv. Komplekse traumer påvirker således vores følelsesliv, vores selvbillede og vores relationer. Med tiden kan disse symptomer blive til kompleks PTSD.

Traumeterapi for komplekse traumer

Kompleks PTSD er i sin mest basale form en relationel krænkelse, som forstyrrer vores følelse af tillid og sikkerhed i verden og begrænser adgangen til glæde, ro, stabilitet og forbindelse til andre. Vi har alle oplevet forskellen mellem at være alene og være ensom, eller at tilbringe tid alene med tilfredshed versus at føle sig isoleret og længes efter en form for forbindelse. Det ene giver mulighed for en fredelig intern forbindelse, som er meget forskelligt fra den smerte, isolation og løsrivelse, der ledsager relationelle traumer.  Igennem behandling af relationelle traumer kan vi heale vores indre sår, hvilket bringer en tilbage i kontakt med sin indre kerne og muliggør igen kærlighed og forbindelse til andre. 

Choktraumer

Choktraumer er kendetegnet ved at være enkeltstående begivenheder som ryster en. Det er hændelser hvor man har oplevet at ens liv, eller andres har været i fare. Selve oplevelses-aspektet betyder, at hvis ens sind oplever man er i alvorlig fare giver det en reaktion, også selvom hændelsen objektivt ikke er livstruende. Et choktraume har oftest en klar tidsmæssig start og afslutning. Eksempler på choktraumer kan være trafikuheld, andre former for uheld, overfald, overgreb, operationer i sygehusvæsnet, sygdom, krigstraumer, katastrofer som terrorhandlinger og naturkatastrofer. Listen kan fortsætte. En grundlæggende reaktion er frygt. Frygt aktiverer en overlevelsesrespons, som er kodet til at man enten reagere i enten kamp, flugt, frys eller kollaps. Symptomerne efter et choktraume hænger sammen med at overlevelsesresponsen stadig er aktiv, selvom faren er drevet over. Ens sind stopper tiden hvor traumet fandt sted, og låser en mere eller mindre fast i overlevelsesresponsen. Dette giver en række symptomer såsom konstant vagtsomhed (en oplevelse af hele tiden at være i fare), mareridt, flashbacks, uro i kroppen, utryghed, søvnløshed, følelsesudbrud, undgåelsesadfærd, angst og depression. Med tiden kan disse symptomer blive til PTSD (post-traumatisk-stress-respons)

Traumeterapi for enkeltstående hændelser

Da et traume er reaktionen på en hændelse som overvælder os, så handler terapien om at få efterreaktionen ud af sindet. Når vi kan få kroppen tilbage i harmoni ovenpå et traume, sker det fordi vi har afsluttet kapitlet omkring traumet, alle de kropslige og kognitive efterreaktioner vil aftage, fordi kroppen endeligt fuldt og helt føler sig i sikkerhed igen. Heling opstår som klarhed, overskud, ro og en oplevelse af at komme tilbage til sig selv igen og mestre sit liv.

Billede af Aarón Blanco Tejedor